Dokumentation: Ny jobportal
Med INNOMATE HR er det muligt, at designe en jobportal på virksomhedens website, der er fuldt integreret med Rekrutteringsmodulet.
Med vores nye version af jobportalen har I gode muligheder for selv at sætte designet op (fonte, farver, visning af felter, billeder mv.). Det gælder både for jobopslag og for ansøgningsformular mv. Se et eksempel på et jobopslag herunder, hvor der er slået visning af forskellige felter i venstre side til og der er tilføjet et logo i topbanneren.

I har mulighed for at oprette og anvende flere forskellige jobportaler med forskelligt design og indstillinger. På den måde kan I målrette jobopslaget og ansøgningsformularen til forskellige målgrupper eller forskellige sprog.
Herunder kan I læse, hvordan det fungerer.
Den nye jobportal sættes op under Jobopslag > Jobportaler:

Opsætning af design for jobportal
På fanebladet "Design" sættes billeder og styling (fonte, farver mv.) til jobportalen op. Der kan indsættes billeder til henholdsvis topbanner og bundbanner. Vi anbefaler, at top- og bundbanner er 800 pixels i bredden. Derudover er det muligt at indsætte et billede, der bruges, når jobbet deles på sociale medier.

Derunder kan der uploades CSS-filer med stylingen, som så styrer farver, fonte, størrelser mv. på joblisten, jobopslaget og i ansøgningsformularen:

Opsætning af felter i jobliste
På det næste faneblad "Listevisning" vælger man, hvilke felter og oplysninger, der skal vises i joblisten.

Joblisten kan fx. se ud som herunder:

Joblisten kan integreres med jeres hjemmeside. Det kan du læse mere om her.
Opsætning af felter i jobopslag
På fanebladet "Detaljevisning" vælger man, på samme måde som med listevisningen, hvilke felter og oplysninger, der skal vises på jobopslaget.

Jobopslaget kan fx. se ud som herunder med felterne, der vises i venstre side:

Opsætning af ansøgningsformular
Med vores nye jobportal er der også gode muligheder for at I selv kan styre, hvilke felter der vises på ansøgningsformularen og selv kan redigere i nogle af teksterne.
Det foregår alt sammen på fanebladet "Ansøgningsformular":

For eksempel kan I selv vælge, om der skal vises en sektion vedrørende fortrinsadgang på ansøgningsformularen og I kan redigere i teksten vedrørende fortrinsadgang. I kan også selv vælge, om det skal være muligt at uploade et foto.