Dokumentation: Integration med STUDIE+
INNOMATE HR tilbyder en integration, der importerer personoplysninger på medarbejdere fra STUDIE+ (tidligere UDDATA+),- en løsning der for mange skoler afløser den gamle integration fra EASY A.
Drift
Alle almindelige persondata på medarbejdere holdes opdateret. Integrationen henter løbende (pt. ca. hvert 5. minut) data-ændringer fra STUDIE+'s API. Som nøgle anvendes alene cpr.nr. (ikke personID, initialer eller andet).
Følgende felter bliver opdateret i INNOMATE HR: For- og efternavn, cpr.nr., initialer, PersonID, arbejds- og privat email, telefonnr. (arbejds, privat og mobil), samt privatadresse.
Integrationen vil overfører person-stamdata for medarbejdere med en aktuel eller fremtidig ansættelse og hvor medarbejdertypen IKKE er Ekstern.
Som format på cpr.nr. accepteres 10 cifre med bindestreg mellem 6. og 7. ciffer.
Hvis 2 eller flere personer er oprettet i INNOMATE HR med samme cpr.nr. vil integrationen vælge én af disse personer og herefter holde denne opdateret.
Hvis der sker fejl i integrationen, sendes automatisk en email med orientering om fejlen.
Oprettelse
Når en ny medarbejder oprettes i STUDIE+, vil integrationen søge i INNOMATE HR på cpr.nr. Hvis der finder en person med det pågældende cpr.nr. bliver denne valgt og herefter holdt opdateret. Ellers oprettes denne som ny person i INNOMATE HR.
Kom-godt-i-gang
Forbered INNOMATE HR
Inden integrationen startes, er det vigtigt at der ikke findes mere end én person med samme cpr.nr. i INNOMATE HR. Brug funktionen Find dubletter, som du kan læse mere om i artiklen Find dubletter. Enten slet dubletter af personer, der ikke bruges mere, eller er du usikker på om data må slettes, blot fjern cpr.nr.
Forbered STUDIE+
Gå igennem jeres medarbejdere i STUDIE+ og sikre, at medarbejdere, som I ikke er interesserede i at få over i INNOMATE HR, har fået sat medarbejdertypen Ekstern.
Import af medarbejder-fotos
Læs om mulighederne her.
Bestilling
Af vores Prisliste fremgår priserne for etablering og drift af integrationen fra STUDIE+. For 2021 er etableringsprisen kr. 12.500 med et abonnement på kr. 8,24 pr. medarbejder.
Skriv til support@innomate.com, hvis du vil bestille integrationen eller blot har spørgsmål. Ved bestilling, oplys samtidig en email-adresse til modtagelse af evt. fejlmeddelelser fra integrationen.